WAFANDE



Ingen sure miner, hængemulerier eller tudefjæs, kun gode vibrationer på Wafandes debutalbum (…) Det er nemlig afsindigt svært at sidde stille og lade være med at synge med på de sjove og skæve tekster, der fortsætter, hvor Bikstok slap for nogle år siden med masser af humor og selvironi mellem rillerne.
(Gaffa, 5 stjerner)

Det er godt nok længe siden, jeg er blevet i så lattervækkende godt humør bare af at lytte til en cd (…) Samtlige 12 nye sange er nemlig gennemarbejdede, iørefaldende og så smittende fede, at man bare får lyst til at smide, hvad man har i hænderne og danse som et fjols.
(BT, 5 stjerner)

Der er garanti for en forlænget sommer og et ekstra skud endorfiner med Wafandes 'Du ved det', hvis man ikke forventer rendyrket roots reggae eller dancehall, men derimod holder af gennemarbejdet, optimistisk og lettilgængelig reggae uden så mange dikkedarer.
(Soundvenue, 5 stjerner)

På soundtracket til sommeren 2011 var Wafandes ”Gi mig et smil” en af de allermest uundgåelige. Smilet, stemningen og den gode stil på tracket smittede i den grad både publikum og anmeldere – og voksede sig kun større, da Wafande i august 2011 sendte sit reggae, hip hop og soulinspirerede debutalbum ”Du ved det” på gaden.

Wafande er vokset op på Christiania og i Frankrig. Hans far er fra Tanzania og moderen er dansk/fransk. Han er selv indbegrebet af happy vibes og tror på at et positivt sind, kan få os langt. Om sit sommerhit – og for den sags skyld om hele sit musikalske udgangspunkt – siger han selv: ”Jeg har det sjovest, hvis folk er glade”.

Wafande startede egentlig i en helt anden boldgade, som en særdeles talentfuld basketballspiller - med plads på ungdomslandsholdet, i det Frankrig hvor han boede til han var 15. Derefter drog han til Danmark, hvor musikken fik tag i den unge mand. Udgangspunktet var dengang hip hop og rap og sproget var engelsk. Skiftet til reggae og danske tekster kom i 2010, hvor Wafande blev opfordret til at medvirke på compileringen ”Alis Riddim”. Her leverede han sit første dansksprogede nummer nogensinde: ”Lang vej hjem”. Nummeret blev produceret af Pharfar og Fresh I – de samme to, der har stået bag produktionen på ”Du ved det”.



ARTIST ALBUMS

Har du ikke allerede albummet kan du købe det her

  • Du Ved Det

    August 2011

Vil du have chancen for at købe billet til særlig hotte koncerter før alle andre, vil du modtage vores nyhedsbrev, vil du deltage i konkurrencer og modtage invitationer til specielle showcase koncerter ? SÅ MELD DIG IND I KLUBBEATBOX eller LOG IND HER

KOMMENDE KONCERTER

MED WAFANDE

03.10.2013
Posten, Odense C
06.10.2013
Gimle, Roskilde
12.10.2013
Godset, Kolding
13.10.2013
Voxhall, Århus C
18.10.2013
Forbrændingen, Albertslund
19.10.2013
Pumpehuset, København V

RELATEREDE NYHEDER

  • 11/07-2013
    WAFANDE SPILLER EFTERMIDDAGSKONCERTER FOR BØRN
  • 12/12-2012
    WAFANDE spiller eftermiddagskoncert for børn og unge
  • 05/01-2012
    WAFANDE bekræfter miniturné
  • 09/11-2011
    Ny artist hos Beatbox Wafande

Beatbox Booking & Concerts · Jorcks Passage 1 B, 1. sal · DK-1162 København K