KISSAWAY TRAIL



..det er sådan set meget enkelt: Kissaway Trail har lavet et af årets foreløbigt bedste danske rockalbum. (Soundvenue om ”Sleep Mountain”)

Efter lang tids hårdt arbejde, var Kissaway Trail i marts 2010 endelig klar med deres længe ventede andet album ”Sleep Mountain”. Et helstøbt album hvor der er højt til loftet og hvor bandets sound for alvor forløses. Peter Katis, manden bag Interpols ”Antics” og The Nationals ”Boxer”, har stået for mixningen og det har givet det sidste touch til en plade, der i den grad sætter en tyk streg under The Kissaway Trail’s store potentiale. I England gjorde NME det nye albums førstesingle ”SDP” til ”Song Of The Week”, præcis som P3 gjorde den til Ugens Uundgåelige. ”Sleep Mountain” er som forgængeren udkommet i Danmark på Playground. I UK og resten af Europa er det igen Bella Union der udgiver, mens Cooperative handler albummet i USA.

Siden Kissaway Trail udsendte deres debutalbum i foråret 2007, har tingene rykket fremad i et hæsblæsende tempo for de odenseanske drenge. Ikke mindst de engelske anmeldere var begejstret for debutalbummet og kaldte det bl.a. “a savagely beautiful noise” (NME), "the debut album of the year so far." (The Independent) “mesmerising” (The Guardian), “an absolute revelation” (The Fly) og, “phenomenal” (Rock Sound). I Danmark blev albummet bestemt også taget godt imod og kastede tre nomineringer af sig – to til Danish Music Awards og en til P3 guld. Soundvenue havde albummet på top 3 over bedste danske udgivelser I 2007 og Gaffa havde det i top 5.

Også live har Kissaway Trail taget kritikerne med storm. Den respekterede engelske avis The Guardian har kaldt bandet “this year’s jawdroppers”, NME havde bandet på deres top 5 over bedste nye bands på SXSW 2007 og Drowned in Sound skrev, “the whole experience sticks with the attendee for days, weeks afterwards; they should one day, soon, be playing to far larger crowds.”

Kissaway Trail brugte det meste af 2007 og 2008 på at sprede deres musik internationalt og den periode blev af bandet i stor grad oplevet igennem ruden på en tourbus. Ifølge KODA’s opgørelse over danske bands live aktiviteter i udlandet, toppede Kissaway Trail 2007-listen med 74 shows på udenlandsk jord, hvor de har spillet alt fra club shows, til at åbne den store scene til Wireless Festival i Hyde Park og supporte Editors på deres udsolgte UK/Europa tour i slutningen af 2007. 2008 bød bl.a. på shows med Sigur Ros, The National og Interpol. Her i 2010 fortsætter The Kissaway Trail deres internationale koncertvirksomhed og turnerer i løbet af året bl.a. i UK, USA og Tyskland.

Kissaway Trail er klar med nyt album efter 3 år. Pladen som kommer til at hedde BREACH og er ude i Danmark d. 13. maj og i USA d. 14. maj.
Pladen er produceret og mixet af Peter Katis og indspillet i hans studie i U.S.A mens Sandy-stormen bragede udenfor vinduerne.
På pladen har Kissaway Trail fundet tilbage til deres ungdom. "Dengang at man ikke var bange for at synge om rigtige følelser" Udtaler Thomager Fagerlund (forsanger). Første single fra pladen BREACH er ud i slutningen af februar.

Søren Corneliussen (vokal/guitar)
Thomas Fagerlund (vokal/guitar/keyboard)
Hasse Mydtskov (trommer)



ARTIST ALBUMS

Har du ikke allerede albummet kan du købe det her

  • Sleep Mountain

    1. marts 2010

  • The Kissaway trail

Vil du have chancen for at købe billet til særlig hotte koncerter før alle andre, vil du modtage vores nyhedsbrev, vil du deltage i konkurrencer og modtage invitationer til specielle showcase koncerter ? SÅ MELD DIG IND I KLUBBEATBOX eller LOG IND HER

KOMMENDE KONCERTER

MED KISSAWAY TRAIL

18.10.2013
Radar, Århus C
19.10.2013
Rust, København N

RELATEREDE NYHEDER

  • 06/03-2013
    Kissaway Trail indtager Ideal Bar

Beatbox Booking & Concerts · Jorcks Passage 1 B, 1. sal · DK-1162 København K