LINDI ORTEGA

SPILLER DANSKE KONCERTER

lindi_otega_190314_72dpi.jpg

Hun er velsignet med en stemme, der har de samme ensomme kvaliteter som Dolly Parton og Emmylou Harris, men med en undertone af noget mere røgfyldt og knap så renskuret, og så er den Canadiske sangerinde og sangskriver Lindi Ortega i løbet af de sidste år vokset fra undergrunds-hype til status som en ny stjerne på den nordamerikanske alt-country scene.

Hendes albums har altid fået gode anmeldelser, og hun har da også tidligere været nomineret til 2 Juno Awards. Om hendes seneste album Tin Star sagde The Guardian at det lød som et gennembrudsalbum, og sammenligner desuden Ortega med både AC/DC og Jack White.

Ortegas sangskrivning kredser om den klassiske country både i lyd og tekstunivers, med temaer som ensomhed, kærlighed og braste forhold, men har et skarpt, moderne twist, som især skinner igennem på den nye plade.

Hun gæstede sidst Danmark i de små, intime rammer i Ideal Bar i VEGA, men vi er meget glade for og stolte af at vi denne gang kan bringe Lindi Ortega længere ud i landet, da hun på 3 dage i juni vil spille både i Aarhus, Odense og København.

Tirsdag den 10. juni: Aarhus, Atlas (billetten.dk)

Onsdag den 11 juni: Odense, Dexter (billetlugen.dk)

Torsdag den 12 juni: København, Lille VEGA (billetlugen.dk)

Billetsalget starter fredag den 21. marts via de ovennævnte hjemmesider.

 

Vil du have chancen for at købe billet til særlig hotte koncerter før alle andre, vil du modtage vores nyhedsbrev, vil du deltage i konkurrencer og modtage invitationer til specielle showcase koncerter ? SÅ MELD DIG IND I KLUBBEATBOX eller LOG IND HER

RELATEREDE NYHEDER

  • 11/12-2013
    LIndi ortega Til Ideal Bar
  • 25/04-2013
    LINDI ORTEGA I PUMPEHUSET

Beatbox Booking & Concerts · Jorcks Passage 1 B, 1. sal · DK-1162 København K