Tre år efter, at han mistede sit livs kærlighed og moderen til sit barn ved en færdselsulykke, udsender Søren Huss sin første soloplade om bearbejdelsen af sorgen og det lille håb, der spirer frem. Et dansksproget album, sangeren fra Saybia selv kalder »bestillingsarbejde fra min sjæl«.

Kun et par dage efter den ulykke, der flænsede hans liv fuldstændig fra hinanden, satte Søren Huss sig til klaveret. I kirken på Rigshospitalet lod han fingrene løbe over tangenterne i håb om at finde en slags musikalsk mening med det mest meningsløse, et menneske kan opleve. Han spillede for sin kæreste, som lå i en kiste i kapellet ved siden af. Og for sin lille datter, der stadig lå i respirator nogle etager over ham.
Sangeren i et af Danmarks mest succesfulde rockbands, Saybia, kunne ikke gøre meget andet end at sætte sig ned og spille for dem begge to.
»Musik har altid været det rum, jeg kunne gå ind i og finde trøst, uanset hvad der ellers skete i verden. Det var det også den aften. Helt nødvendigt og naturligt«, siger Søren Huss.

Musikken blev det rum, hvor Søren Huss kunne bearbejde og behandle den mandag i december 2007, da hans tilværelse brød sammen, fordi en lastbil påkørte hans kæreste og deres lille datter i et vejkryds i Valby. Kæresten blev dræbt på stedet og datteren livsfarligt kvæstet.
Ganske langsomt og med småbitte skridt vendte sangeren tilbage til livet og den datter, der heldigvis overlevede ulykken og en timelang operation. Imens tog hans bearbejdning af sorgen og den musikalske terapi form til det, der nu er blevet til albummet 'Troen & Ingen', som udkommer den 18. oktober på Universal.

»Pladen er på alle måder et kvanteskridt for mig. Dels synger jeg om det værste, et menneske kan opleve og noget meget privat, dels synger jeg for første gang mine egne tekster på dansk. Men begge dele er en stor befrielse for mig«, siger Søren Huss.
Den dobbelte titel skal forstås helt bogstaveligt. I de tre år, der er gået siden ulykken har Søren Huss' tilværelse vaklet frem og tilbage mellem troen på, at det kan lade sig gøre at komme videre efter et altødelæggende chok og den ubarmhjertige grundstødning på det faktum, at hun ikke findes mere.
»Da jeg forlod Rigshospitalet den aften, sagde jeg til præsten, at jeg aldrig har troet på Gud og hvis jeg nogensinde havde haft den mindste tvivl, var den forsvundet nu. Sådan er det. Men uden tro, går det jo ikke. Jeg har genvundet troen på mennesker, det, der er mellem os og kærligheden. Det er forhåbentlig også det, der ligger i albummet. Sådan er musik. Der er jo på en måde håb i de fleste toner«.

Efter ulykken flyttede den nu 35-årige Søren Huss til det gamle bindingsværkshus i fødebyen Nyborg, han havde købt med sin afdøde kæreste. Her forsøgte han sammen med sin datter at få tilværelsen til at give mening igen. Og samtidig at bruge musik som en form for terapi mod den store sorg, der konstant truede med at opsluge ham helt.
»Det var ikke noget bevidst valg at forsøge at bruge musikken. Det skete helt naturligt for mig. I begyndelsen sagde jeg til mig selv, at det her var sange for mig selv, som andre ikke skulle høre, så fik jeg en slags frihed til at bearbejde sorgen og alle de private følelser i det rum, jeg har med klaveret og guitaren. Sammen med præsten fra Rigshospitalet, som har holdt kontakten med mig og ført utroligt mange gode samtaler med mig, tror jeg, at jeg kan takke musikken for, at jeg ikke har haft meget brug for psykologer og den slags«, siger Søren Huss.

I begyndelsen skrev han på engelsk, som han altid har gjort i Saybia. Men den sproglige distance var for stor til for alvor at kunne udtrykke de inderste tanker og følelser. Halvhjertet forsøgte Søren Huss sig på dansk, indtil den ældre kollega Poul Krebs ringede ham op.
»Han ville have mig til at synge med på et af sine numre sammen med Michael Falch. Det sagde jeg ja til og den oplevelse, tog på en måde beslutningen for mig. Det skulle være på dansk og da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at skrive for alvor«.
For Søren Huss repræsenterer pladen et håb. Et håb om at kunne komme videre, som han ønsker, at andre mennesker, der enten er i eller har oplevet dyb sorg, kan bruge.
»Pladen handler om Døden, som ingen af os kommer gennem livet uden at møde. Den handler også om det ødelæggende øjeblik, de fleste mennesker frygter mest. Men det er også bare musik, smuk musik«, siger komponisten selv.

Søren Huss har indspillet Troen & Ingen er indspillet i studierne A Kind Of Eden i Køge og Medley Studiet på Vesterbro i København. Albummet er produceret af Christoffer Møller og Søren Huss. Og mixet af Søren Huss og Søren Mikkelsen. Besætningen på pladen er rent fynsk- Guitar - Jeppe Kjellberg, keys - Christoffer Møller, bas - Morten Jørgensen, trommer - Jesper Elnegaard.

Søren Huss er i gang med at arbejde med et nyt album på engelsk fra Saybia.