SOUNDVENUE SESSIONS

SHE & HIM

She_and_Him_PF_050210_72_dpi.jpg

Den amerikanske folkduo She & Him debuterede i 2008 med albummet “Volume One”, og består af ingen ringere end M.Ward, der senest besøgte landet med Monsters of Folk, og Zooey Deschanel.

Zooey Deschanel, der tidligere er bedst kendt for sin skuespiller karriere og M. Wards professionelle samarbejde, startede da de to mødtes for at indspille et nummer til soundtracket til filmen "The Go-Getter".
Siden er det gået stærkt for duoen og Deschanel vandt i 2008 Stereogums pris for ”Indie Rock Crush” som bedst kan betegnes som indie-verdens ”Babe Of The Year”.
Den 22 marts udkommer andet album fra duoen som pudsigt nok får titlen ”Volume Two”. Sangene bliver primært skrevet af den fantastiske kvindelige forsanger Zooey Deschanel, mens M.Ward producerer. På debutalbummet satsede duoen på en særdeles retro-agtig lyd, og lydmæssigt fortsætter de i samme stil, dog med flere strygere og en mere sofistikeret produktion.

Som en del af konceptet ”Soundvenue Sessions” kan vi præsentere She & Him live på dansk grund til maj.
Soundvenue Sessions er et nyt initiativ mellem Beatbox Concerts og musikmagasinet Soundvenue, der har til formål at præsentere koncerter med de stærkeste nye internationale navne.

SOUNDVENUE SESSIONS: SHE & HIM

LØRDAG DEN 1. MAJ / LOPPEN, KØBENHAVN

Forsalget  til koncerterne starter fredag den 5. februar via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over.
Medlemmer af Soundvenue Friends får 50 kr. rabat på billetten.

SHE AND HIM PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED LOPPEN.

 

Beatbox Booking & Concerts · Jorcks Passage Opgang B, 1. sal · DK-1162 København K